Om os

Aage Bruun & Søn er med stor sandsynlighed landets ældste endnu eksisterende specialforhandler af trævarer.

Virksomhedens lange historie begynder helt tilbage i 1910, hvor snedkermester Aage Bruun grundlagde forretningen, med en vision om at fremstille håndlavede snedkermøbler og andre trævarer til hjemmet, i god håndværksmæssig kvalitet.

Snedkermester Aage Bruun slog dørene op til sit trævareudsalg centralt i København på Sankt Peders Stræde 10, hvor forretningen lå i en længere årrække, indtil den senere flyttede et par hundrede meter op ad gaden til Nørregade 15.

Min far overtager virksomheden i 1965

Min far Jens Bay blev ansat i begyndelsen af 1960’erne, efter at Aage Bruuns søn Hugo havde overtaget forretningen. Allerede i 1965 købte min far virksomheden, og fik hurtigt udvidet sortimentet med adskillige nye træmøbler til hjemmet, heriblandt vores bogkasser i træ og KVADRAT-reolen.

Da interessen for danskproducerede træmøbler af høj håndværksmæssig kvalitet var stigende, reagerede min far hurtigt på efterspørgslen og etablerede flere butikker i København og Nordsjælland. I 1972 etablerede han således endnu en møbelforretning på Jernbanepladsen i Kongens Lyngby, som fik stor succes. Derefter åbnede han yderligere to møbeludsalg op på hhv. Nørrebrogade i København og på Irmatorvet i Hillerød.

Jeg træder ind i virksomheden 30 år senere

Jeg kom til verden i 1971 - samtidig med at min far havde travlt med at udbrede kendskabet til vores møbler, og gøre dem tilgængelige for endnu flere kunder i Østsjælland. Jeg blev således født ind i en verden af trævarer, reoler og møbler.

I 1995, da jeg var 24 år gammel, fik jeg et sommerjob i butikken på Jernbanepladsen i Lyngby. Jeg blev hurtigt begejstret for møblerne, kunderne og atmosfæren i forretningen, og endte således med at blive hængende. I mere end 10 år hjalp jeg min far med indretning og drift af forretningerne, indtil min far måtte gå på pension.

Jeg overtog således virksomheden i 2006. I årene efter stiftede jeg selv familie, og da jeg blev gravid for 2. gang i 2011, blev det for meget for mig med de meget lange arbejdsdage. Jeg ønskede ikke at mine børn skulle vokse op med en mor, der var på arbejde til sen aften hver eneste dag. Jeg var dog meget ked af, at skulle aflive de populære KVADRAT-reoler. Min mand foreslog derfor at lukke den sidste fysiske butik i Lyngby, og i stedet fortsætte forretningen udelukkende som internetbutik.

Som sagt, så gjort. I slutningen af 2011 åbnede jeg webshoppen, og efter 10 år lever både virksomheden og KVADRAT-reolen endnu i bedste velgående. Vi tilføjer løbende nye møbler og trævarer til vores sortiment, og kan således tilbyde over 100 forskellige produkter på vores webshop. Vi forhandler vores populære reoler til kontorer, institutioner og private. Jeg står for den daglige drift af forretningen, og min mand arbejder som mejerist hos Chr. Hansen.

Hvorfor er KVADRAT-reolen så populær?

Vores KVADRAT-reoler er udført i ekstremt solidt og formstabilt krydsfinér i 12 mm tykkelse, med massive forkanter. Det er et super fleksibelt reolsystem, idet at hylderne kan flyttes rundt og reolerne kan vendes og drejes, samt kombineres på alverdens tænkelige måder.

Reolerne kan nemt monteres på væggen - både enkeltvis eller i kombination med flere andre moduler, og hver eneste reol kan bære en vægt på helt op til 90 kg. Mange kunder hænger således vores reoler og skabe op på væggen, så de fungerer som en væghængt skænk. Andre monterer dem i et stort system, der gør det muligt at anvende reolerne som én stor væghængt reol, til opbevaring af alle hjemmets bøger. Med vores specialfremstillede beslag til ophæng af reoler på væggen, er du sikret robuste vægreoler, som bliver hængende uden de mindste problemer.

 

Bolette Bay - Indehaver af Aage Bruun & Søn

 

Jeg håber at du bliver glad for dine nye kvalitetsmøbler fra Aage Bruun & Søn.

Bolette Bay, Indehaver