preload spinner

Reoler

Reoler af god kvalitet er uundværlige for at sikre en organiseret og funktionel hverdag derhjemme. Reolerne fra Aage Bruun & Søn er designet til at imødekomme dine specifikke behov og æstetiske præferencer. Vi har et meget stort udvalg af forskellige stilarter og størrelser, der passer til enhver smag og indretning. Reolerne er lavet af holdbare naturmaterialer, der sikrer langvarig kvalitet og funktionalitet. Gå på opdagelse i hele vores store udvalg af træmøbler og find din nye reol her.


Køb dine reoler hos Danmarks ældste specialfirma

Med over 110 års erfaring i produktion af reoler til danske husstande, kan du være sikker på at få en langtidsholdbar reol af rigtig god kvalitet, når du bestiller den hos Aage Bruun & Søn. Vi er nemlig Danmarks ældste specialfirma inden for fremstilling af trævarer. Med vores mangeårige erfaring i design, fremstilling og salg af bogkasser, bogreoler og mange andre træmøbler af høj kvalitet, kan vi med god smag i munden kalde os selv for eksperter inden for klassisk trævarehandel.

Vores evigt populære KVADRAT-reoler blev designet helt tilbage i 1965, og har dermed præget danske stuer, værelser, entréer og kontorer i mere end 50 år. Populariteten skyldes i høj grad reolernes fleksibilitet, da de både kan stilles direkte på gulvet, på vores specialfremstillede sokler eller monteres vertikalt med beslag til ophæng af reoler, således at de kan anvendes som væghængte reoler.

Selv om priserne er lave, så er vores serviceniveau højt, og vi hjælper altid gerne vores kunder med vejledning og gode råd. Kort sagt; vi sidder klar til at hjælpe dig hele vejen.

Vores reoler er ikke som de fleste andre

Vores KVADRAT-reoler er kubiske reoler i et simpelt og tidløst design, som alle er fremstillet med stærke og formstabile materialer. I adskillige årtier har vi været kendt for vores smukke funktionelle møbler, fremstillet i naturligt skandinavisk birk og fyrretræ fra norske, svenske og danske skove.

Med tiden har vi introduceret reoler fremstillet af krydsfinér, grundet materialets enormt høje slidstyrke og stabilitet. Krydsfinér fremstilles traditionelt af nåletræer og løvtræer, ved at skrælle tynde lag af en roterende træstamme, som efterfølgende presses sammen på kryds og tværs (deraf navnet på materialet) med lim mellem hvert lag, hvilket resulterer i meget stærke træplader med en høj bøjningsstyrke. Det stærke og naturlige træ gør også KVADRAT-reolerne til et populært valg, når der skal investeres i børnereoler til de mindste beboeres værelser.

KVADRAT-reoler med 6 rum har 4 flytbare hylder og én fastmonteret hylde, der deler reolen i midten. Vi har forboret rækker med huller i reolerne, så hylderne altid nemt kan flyttes rundt. Dermed kan du tilpasse rummene, så de passer til lige netop de ting, du ønsker at opbevare.

KVADRAT-reolerne er i faste mål, som tillader at modulerne kan kombineres hinanden:

  • Hele reoler (1/1) måler 70 x 70 x 33 cm
  • Halve reoler (1/2) måler 70 x 35,6 x 33 cm
  • Kvarte reoler (1/4) måler 35 x 35,6 x 33 cm

 

Udover at kunne kombineres på kryds og tværs, så er reolerne også vendbare. Du får dermed et meget fleksibelt og modulopbygget produkt, som altid kan bruges igen i nye konstellationer. Mange kunder vælger netop vores reoler, fordi dybden er perfekt til vinylplader, hvormed de er oplagte at bruge som LP reoler.

De hvidbejdsede og de hvide reoler er sprøjtelakerede med en god vandbaseret og miljøvenlig maling. Det betyder også, at du skal passe på med at anvende skrappe rengøringsmidler som fx husholdningssprit eller ammoniak, når du skal rengøre dine reoler. Vi anbefaler en hårdt opvredet klud - evt. med en smule mild rengøringsmiddel.

Vælger du ubehandlede fyrretræsreoler, bør du overveje at behandle træet inden brug. Hvis du ønsker at give dine reoler den længst mulige holdbarhed, anbefaler vi at du behandler træet med lak, voks eller olie. Ønsker du derimod mere farverige reoler, kan de også males med en god træmaling, i lige netop de farver, du foretrækker.

Hvis du har brug for gode råd eller vejledning omkring behandling af dine reoler, står vi altid til rådighed. Du kan sende en mail til info@aabs.dk eller ringe på telefon 26710179.